I begyndelsen kunne Martha Wainwright ikke tage sin guitar op uden at begynde at græde.
Sangerindens søn, Arcangelo, var kommet til verden for tidligt, og kort efter døde hendes mor Kate McGarrigle af kræft.
Derfor har hun ikke udgivet sin egen musik siden 2008. I mellemtiden har hun fortolket Edith Piafs musik, som hun indspillede og turnerede med i 2010.
Men der måtte nødvendigvis gå fire år, før hun igen kunne give nok af sig selv, fortæller Martha Wainwright til politiken.dk.
»Jeg tror ikke, jeg kunne have lavet et album med min egen musik før nu. Der skete alt for meget, så den her form for sideprojekt gav rigtig god mening«, fortæller sangerinden i telefonen fra Oslo.
Mor ville have ønsket det
Den canadiske musiker er i øjeblikket på turne med sit nyeste album ’Come Home to Mama’, som hun udgav i sidste måned, og fredag optræder hun i Amager Bio.
Afskeden med sin mor og den udfordrende fødsel gjorde, at Wainwright havde svært ved at finde tilbage til sin egen musik.
ANMELDELSE (oktober 2012, fem hjerter)
Syngende superego begejstrer på nyt albumMen hun var overbevist om, at det var vigtigt, hun gjorde det.
»Jeg vidste, jeg ville lave et nyt album så snart, det var muligt. Jeg tror, min mor ville have ønsket det, og jeg ønsker selv at fortsætte med at arbejde, selv om jeg er blevet mor. Jeg tror, det er vigtigt at få de to ting til at hænge sammen, men det bliver nok den største udfordring i mit liv«.
Teenagevrede på værelset
Guitaren rørte hun ikke i månedsvis efter sønnens fødsel. Tiden brugte hun på sin lille dreng og på at begribe alt det, der var sket.
»Efter fem-seks måneder begyndte jeg at skrive sange igen, og så gik det ret hurtigt. Jeg havde meget at sige på det tidspunkt. Jeg var meget vred, meget ked af det, så sangene blev meget aggressive«, siger hun.
Mens hendes mand, Brad Albetta eller andre familiemedlemmer passede på Arcangelo, gik hun ind på sit lille værelse og opførte sig, som da hun var i starten af tyverne, fortæller hun.
NEKROLOG (21. januar 2010)
Nekrolog: Rufus og Martha har mistet mor»Så blev jeg igen den samme person, som dengang jeg begyndte at skrive sange. Sådan meget oprørt, meget vred og virkelig bitchy«.
Wainwrights bløde stemme bryder ud i et hæst og højlydt grin, inden hun fortsætter:
»Næsten som en teenager, der opfører sig barnligt. Og det føltes godt og meget befriende at have plads til det«.
Klanen samles om musik
Før i tiden har Martha Wainwright ofte arbejdet sammen med sin mand, men tingene havde ændret sig, da hun skulle indspille de nye sange.
»Jeg tror, vi har været igennem så meget sammen, så vi begge følte, at det ville være for meget at arbejde sammen igen«.
Men det var alligevel netop ægtemanden, der foreslog den producer, hun endte med at samarbejde med, nemlig Yuka Honda, der har været en ven af familien gennem mange år.
Wainwright: »Jeg ligner ikke Piaf«Martha Wainwright kommer fra en familie af kunstnere. Hvor både broren, Rufus Wainwright, og forældrene, Loudon Wainwright III og Kate McGarrigle, er musikere.
Derfor er hun vant til, at musikken er en ting, familien samles om, og det har primært været familie eller tætte venner, hun har arbejdet med.
»Det er et form for koncept at have folk omkring mig, som jeg elsker. Måske fordi jeg er bange. Jeg har ingen idé om hvorfor. For jeg kan altså godt lide andre mennesker!«.
Sangerinden griner af sig selv, men bliver så stille et par sekunder, for at komme med et bud på, hvorfor tingene er sådan.
»På mange måder tror jeg, de mennesker, der kender mig bedst, kan udfordre mig på måder, som andre ikke vil kunne«, siger hun.
Ærlighed med stærkere farver
Alligevel var det netop Yuka Hondas evne til at drage omsorg, der gav point hos Wainwright.
»Jeg var stadig meget skrøbelig. Når jeg kom ind I studiet, ville hun lave te til mig og sige, at mit hår var pænt, sådan noget. Hun gjorde det på en blød måde, og det havde jeg brug for på det tidspunkt«.
ANMELDELSE (2009)
Martha Wainwright hylder Edith Piaf følsomtSangene blev skrevet relativt hurtigt og er meget umiddelbare og ærlige, og derfor var disse evner en stor gave.
»Sangene er meget personlige, de er på grænsen til, hvor langt man kan gå I forhold til at være åben og rå omkring sin vrede og sorg. Det er meget udsat, meget råt«, siger hun.
Sangene handler om moderens død, det nye liv og ægteskabelige kriser. Og de åbne tekster er I høj grad selvbiografiske.
»Det er selvbiografisk, men jeg har en tendens til at trække fakta så langt ud til grænsen, som jeg kan. Jeg burde nok ikke sige det her, men et billede fremstår altså tydeligere, hvis det males I vilde farver og med store strøg«.
Modnet udgave
I hvor høj grad de meget intime tekster handler om Wainwrights eget liv er ikke det væsentlige, mener hun. Det væsentlige er, at hun bliver ved med at få succes med sin musik.
»Man kan gemme sig bag sin musik og skabe et vredt image, men mine drømme er I virkeligheden meget håbefulde. Jeg vil gerne kunne leve af at være en musiker, der indspiller og rejser, men som også er mor. For det er altså sjovt at være forælder«, siger Wainwright.
Moderskabet har som sådan ikke ændret hende som musiker, men det har gjort hende langt mere moden, hvilket var nødvendigt, hvis hun selv skal sige det.
»Det gjorde mig mere voksen, men det flyttede også fokus til min musik, for nu er det nok vigtigere end nogensinde, at jeg bliver en succes. For jeg skal forsørge min familie og være en god mor, mens jeg laver musik«.
fortsæt med at læse
