Rapper dræbt i skyderi på Las Vegas Strip

Skyderi. Tre er døde efter et voldsomt skyderi i Las Vegas. En taxa eksploderede, da en italiensk sportsvogn hamrede ind i den efter selv at være blevet beskudt.
Skyderi. Tre er døde efter et voldsomt skyderi i Las Vegas. En taxa eksploderede, da en italiensk sportsvogn hamrede ind i den efter selv at være blevet beskudt.
Lyt til artiklen

Hvad begyndte som et skænderi på et hotel i Las Vegas i nat udviklede sig til scener, et vidne beskriver som »noget fra 'Die Hard' eller noget i den stil«.

»Det begyndte med et skænderi på et nærliggende hotel og fortsatte på vejen«, siger politikomissær Chris Jones fra Las Vegas politis drabsafdeling.

Dramatisk skudopgør på berømt gade i Las Vegas

Los Angeles Times skriver, at kamphanerne forlod hotellet hver for sig henholdsvis i en sølvfarvet Maserati og i en sort Range Rover. Bilerne kørte ud på den berømte Las Vegas Boulevard, som også bliver kaldt 'The Strip'.

Da bilerne holder ved siden af hinanden i et kryds bliver der pludselig skudt mod Maseratien som kører ind i en taxa, som eksploderede i, hvad der beskrives som en »ildkugle«.

Politiets teori er, at taxen kørte på gas og derfor eksploderede så voldsomt.

Havde ren straffeattest
Både taxaens passager og chauffør døde på stedet, mens Maseratiens fører først døde efter at være ankommet til hospitalet. Ifølge CNN var det den forholdsvis ukendte rapper Kenny Clutch, som døde i den italienske superbil.

»Han havde en ren straffeattest. Han var en god fyr, som bare prøvede at klare den og være en god far«, siger Vicki Greco, rapperens advokat.

Range Roveren stak af fra stedet, og politiet leder stadig efter den. Udover de tre dræbte blev fire sårede ved hændelsen.

Emil Bergløv

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her