Strandfestival er klar med de første navne

Enmandshær. Søren Løkke Juul står bag det roste enmandsforetagende Indians.
Enmandshær. Søren Løkke Juul står bag det roste enmandsforetagende Indians.

Sommerfestivalen Musik i Lejet er vokset ud af haven og helt ned på stranden.

Festivalen i Tisvildeleje, der i år fejrer fem års jubilæum, bliver nu en strandfestival i ordets bogstavelige betydning med koncerter i vandkanten og »sand mellem tæerne, ballader i tusmørket og solnedgang over Kattegat. Det er nøgenbadning, love og rock n' roll«, som arrangørernes beskrivelse lyder.

Foreløbig er festivalen klar med syv danske navne: Anmelderdarlingene Indians og Marie Key samt Den Sorte Skole, CTM, Vinnie Who, Schultz and Forever og Mellemblond.

Stilfærdig albumdebutant: »Jeg anede ikke, om jeg havde en hel plade i mig«

Musik i Lejet er en non-profitfestival, der er drevet af frivillige kræfter. Festivalen har hidtil været gratis, men på grund af »stigende musikalske ambitioner« kræves der i år entré.

Billetterne koster 150 kroner frem til 1. april på billetto.dk. Herefter sættes prisen op til 225 kroner. Dog har alle under 15 og alle over 60 gratis entré.

Musik i Lejet finder i år sted fra 18. til 20. juli.

Sidste års sovetryne er helt urørlig på ny popplade

Tommy Grøn

PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her