Fans raser over The Beach Boys' brug af Auto-Tune

Musik. Et live-album med The Beach Boys har fået en ordentlig tur gennem Auto-Tune-maskinen.
Musik. Et live-album med The Beach Boys har fået en ordentlig tur gennem Auto-Tune-maskinen.
Lyt til artiklen

I 1960'erne var The Beach Boys på toppen af popmusikken med deres flerstemmige sang og 'gode vibrationer'.

Og hvis der var nogen, der kunne synge rent, så var det brødrene Brian Wilson, Dennis Wilson og Carl Wilson, samt deres fætter Mike Love og Brian Wilsons skolekammerat Al Jardin, som tilsammen dannede The Beach Boys.

Men nu er det kommet frem, at bandets seneste live-album 'Live - The 50th Anniversary Tour' har været genem Auto-Tune-maskinen, før den er blevet sendt ud på markedet.

Pitch-softwaren Auto-Tune blev opfundet af Dr. Andy Hildebrand, en ingeniør, som lavede et computerprogram, der skulle hjælpe med at udviske fejl og gøre sangeres toner mere rene.

Brugen af Auto-Tune blev for alvor udbredt, efter at Cher brugte programmet i sit hit 'Believe' fra 1998. Blandt de kunstnere, der har indspillet deres sange med Auto-Tune er Kanye West, Britney Spears, Daft Punk og Ke$ha.

Beach Boys fejrer jubilæum med nyt album

Overrasket sanger
Men at de aldrende sangfugle fra Californien også har brugt programmet, forarger adskillige fans.

På et fanforum giver flere udtryk for, at resultatet af brugen af Auto-Tune er »pinligt« og beskylder bandmedlemmerne for at lyde mere som robotter end som sangere.

En fan stiller spørgsmålstegn ved, om bandet selv har hørt optagelserne 'Live - The 50th Anniversary Tour', før de sendte albummet på gaden.

Og skal man tro Bruce Johnston, der har været med i The Beach Boys siden 1965, så vidste bandmedlemmerne ikke, at der var føjet Auto-Tune til sangene, før albummet blev udgivet.

»Du fortæller mig, de har brugt Auto-Tune? Og det er fakta? Så ved du mere end jeg gør. Jeg havde ikke noget at gøre med produktionen af dette album. Det er jeg ked af at høre. Det ser ud til, at vi lever i pitch-korrekte tider. Måske de skulle starte en ny Grammy-kategori under navnet Best Pitch-Corrected Recording. Men tag det fra hestens mund; vi bruger det ikke på scenen. Jeg synes egentlig, jeg har en hæderlig pitch selv«, siger Bruce Johnston til Uncut Magazine.

Tre Beach Boys har fået sparket af deres eget band

Anders Hjort

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her