Lyt til artiklen
Det er efterhånden ved at være længe siden, det at gå til Iceage-koncert var den københavnske musikscenes svar på at kaste sig ud foran et tog i høj fart, imens man gjorde sig klar til at lukke både ører og øjne og tænke på fædrelandet, indtil den ofte ganske pinagtige seance var forbi.
Iceage var et elendigt liveband. I hvert fald indtil de for få år siden fik styr på egne superkræfter og pludselig formåede at få både vildskab og inderlighed til at spille med som ildevarslende gæstestjerner på debutalbummets fræsende temposkift, der blandt andet fik en sang som ’White Rune’ til at træde i karakter som et af bandets stærkeste musikalske brændemærker.
