I sommer lagde popcharmøren Robbie Williams Parken ned med to udsolgte koncerter.
Allerede næste år er han tilbage på dansk grund, denne gang dog i Jyske Bank Boxen i Herning 10. maj, og her viser han sig fra sin swingende side.
12 år efter albummet 'Swing When You're Winning' er den engelske sanger klar med en slags opfølger, 'Swings Both Ways', der rammer gaden i dag - til mindre flatterende anmeldelser.
Politikens Pernille Jensen har således kun to hjerter til Williams og skriver bl.a.:
»Der er noget alarmerende blodfattigt over Robbie Williams' 10. studiealbum, der er hans andet swingorienterede album. Problemet er, at Robbie Williams kan synge swing i søvne. Og det tynger albummet, der med en blanding af middelmådige nye sange som den kække Michael Bublé-duet 'Soda Pop' og fortærskede klassikere som 'Minnie the Moocher' i bedste fald lyder som easy listening camoufleret med groteske mængder af friskfyrblæsere«
LÆS MERE
Robbie Williams' nye album er en omgang blodfattig swingBilletsalget til 'Swings Both Ways Live' starter fredag 6. december kl. 09.00 på billetnet.dk.
Allerede 4. december kan fans dog sikre sig billetter via Robbie Williams egen hjemmeside.
Anmeldere: Robbie Williams er en abekat af en underholdningsbombefortsæt med at læse



























