Skotske rockhelte rammer Pumpehuset

Glasvegas. Det skotske rockband er aktuelt med albummet 'Later ... When the TV Turns to Static'.
Glasvegas. Det skotske rockband er aktuelt med albummet 'Later ... When the TV Turns to Static'.
Lyt til artiklen

»Årets gennembrud«. »Storbritanniens bedste nye band«. »Et vigtigt, fremragende og rigtigt band«.

Superlativerne stod i kø, da det skotske rockband Glasvegas brød igennem for fem år siden med det selvbetitlede debutalbum og hit som 'Flowers & Football Tops', 'Daddy's Gone' og 'Geraldine'.

LÆS POLITIKENS ANMELDELSE FRA DENGANG ( november 2008)

kritik Melankolske Glasvegas udgiver fantastisk rockalbum

Den pludselig succes viste sig dog svær at håndtere for vennerne fra Glasgow. Især for frontmanden James Allan, der dyrkede det vilde rock n' rollliv og proppede sig med sprut og piller. En dag dejsede han om efter en næsten skæbnesvanger kombination af coke og sovepiller og sov i flere dage.

LÆS INTERVIEW MED JAMES ALLAN

Glasvegas er tilbage fra et virvar af succes og kokain

James Allan og co. fik dog styr på tingene og brugte fem måneder i et sommerhus på at skrive albummet 'Euphoric/Heartbreak', der udkom i 2011. Et album, der dog ikke kunne leve op til hypen fra debutpladen.

LÆS ANMELDELSE ( april 2011)

Glasvegas er mere Las Vegas end Glasgow

For nylig udgav Glasvegas så det tredje album 'Later ... When the TV Turns to Static'. En melankolsk, nærmest Twin Peaks-agtig plade, der typisk har fået 3-4 stjerner af anmelderne.

Bandet har en pæn fanskare i Danmark, men der er stadig billetter at få, når de gæster Pumpehuset på torsdag kl. 21 med support af danske Virgin Suicide.

Tommy Grøn

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her