0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Albummet har ikke overgivet sig endnu

I dag er albummet udfordret af playlister, mixtapes og downloads af singler, som var det 1954 igen.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Grarup Jan (arkiv)
Foto: Grarup Jan (arkiv)

Albumkoncert. Albummet har ikke givet op endnu, og flere bands spiller nu deres albums i fuld længde til koncerter. I juni vil Metallica f.eks. spille deres sorte album 'Metallica' i Fængslet i Horsens.

Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Musik mærker os for livet.

Der er naturligvis sangene, der sidder som tegnestifter på hukommelsens opslagstavle over særlige øjeblikke. Og så er der albummet, der pakker hele perioder af vores liv ind.

Var det Carole Kings 'Tapestry', der snurrede hver eftermiddag, da du lige var flyttet hjemmefra og skuttede dig på et koldt værelse i Sydhavnen. Eller var det Van Morrisons 'Astral Weeks'?

Måske var det The Cures 'Kiss Me Kiss Me Kiss Me', der lod tungsindet flytte ind og gav dig lyst til at gå i sort og hænge et par af dine år på en knage i Ungdomshuset. Var det Stevie Wonders 'Innervisions', du hørte i det halve år, I var sammen hver dag og troede, at det var nu, livet skulle til at begynde, for alvor?

Bagefter var Elvis Costellos 'Blood And Chocolate' i hvert fald den eneste medicin, der kunne standse blødningen.

Banalt? Patetisk? Ja da, men sådan er de unge år, hvor musiksmagen formes. Og for skiftende generationer har albummet gennem fem årtier spillet en helt særlig rolle i tilløbet til at blive den, man er. Men i 1999 rystede Napster musikindustriens fundament, og to år senere knækkede salgskurven. Lige siden har den lignet en styrtløbs-løjpe.

Koncert for albummer
I dag er albummet udfordret af playlister, mixtapes og downloads af singler, som var det 1954 igen. Men det hvide flag bliver ikke hejst. I stedet er albummet rykket ud på koncertstederne, hvor de bliver spillet som de samlede værker, de ofte er tænkt som.

Fænomenet er kendt fra 1970'ernes konceptalbum, hvor blandt andet Pink Floyd opførte 'Animals' i 1977, men den nye tendens med at gennemspille nogle af rockhistoriens væsentligste album, blev for alvor sat i gang af festivalen All Tomorrow's Parties.

Under det forvirrende navn 'Don't Look Back' har festivalen siden 2005 skabt en koncertrække rundt om i verden, der med over 70 albumkoncerter strækker sig fra Belle & Sebastian og Gang Of Four til Devo og Spiritualized.

Tendensen spredte sig til andre, der enten markerede et særligt albums jubilæum eller som The Cure, der sidste år spillede deres tre første albums efter hinanden i Sydney. Og i 2010 indførte hiphop-festivalen Rock The Bells konceptet og har fået både A Tribe Called Quest, Snoop Doog og Erykah Badu til at spille et skelsættende album fra ende til anden.

En harpun af nostalgi
På den måde bestemmer man naturligvis også historien: Dét album er vigtigere end dét der. Og hiphoppen har altid haft travlt med at skabe sin egen historie i modspil til rocken.

Begejstringen er dog den samme. For ud over at give albummet nyt liv, rammer det lige præcis ned i de formative år. Som en harpun af nostalgi tilbage til en anden, måske mere håbefuld tid.

Naturligvis fortæller nogle koncerter også om forskellen på albummet og koncertens fortolkning, men i endnu højere grad fortæller det om en sentimental aftale, vi har med vores egen fortid. Hvor albummet har indkapslet en stump erindring.

Og det fortsætter. Efter Lauryn Hill kommer Simple Minds til Vega i februar og spiller fem sange fra deres fem første album, og i juni vil Metallica spille deres sorte album 'Metallica' i Fængslet i Horsens.

LÆS OGSÅ

For skiftende generationer har albummet gennem fem årtier spillet en helt særlig rolle i tilløbet til at blive den, man er

FACEBOOK

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce

Læs mere