Hvis jeg kun skal høre en enkelt glamrockplade, er det den her.
Nogle vil nok mene, at det endda er én for meget fra den forkætrede britiske genre. Glamrocken favner vidt og farverigt fra Slades bodegarockende kostumebal og Marc Bolans eyelinerfolk til Roxy Musics modefikserede artrock, men jeg er tilbøjelig til at give dem ret.




























