For snart 20 år siden udgav den amerikanske dynamitguitarist Jon Spencer sammen med sit blueseksploderende band albummet 'Orange'.
En hårdt rystet omgang garagerock spyttet ud, lige til tiden. Beskidt, ærlig og med Beastie Boys og Beck som samtidens vigtigste legekammerater med om bord. Rocken fik lige et skud adrenalin, mens grungerocken begyndte at gispe, og Jon Spencer var tilpas outsider og lo-fi til at levere varen uden at blive kommercielt sølet til.
Det sidste var vigtigt dengang, hvis man skulle beholde en vis ærlighed i sit udtryk.
Det 1994-album fra Jon Spencer Blues Explosion kommer jeg til at tænke på, mens jeg forsvinder ind i den uendeligt orange farve på Frank Oceans debutalbum, imens en sprød soulstemme hvisker mig amerikanske fortællinger i øret. For 'Channel Orange' har meget af det samme.
Følsomme unge mænd
Frank Ocean er skudt frem sammen med de alternative banditter i Odd Future Wolf Gang Kill Them All, men er modsat Spencer ikke bange for at træde ind midt på poppens verdensscene.
Han har John Mayer og André 3000 med på sit album. Men ligesom Spencer er Ocean en del af en samtidig flok, nemlig 10'ernes selskab af følsomme unge mænd som The Weeknd og Drake (herhjemme hedder de Niklas og Ukendt Kunstner).
