Politikens musikalske julekalender: 2. december

Turguide. Plan B, alias Ben Drew, tager os med på kontrastfyldt storbysafari.
Turguide. Plan B, alias Ben Drew, tager os med på kontrastfyldt storbysafari.
Lyt til artiklen

Plan B: 'Ill Manors'

Som en fugl fønix med molotovcocktail under vingerne trådte den engelske rapper Plan B ud af den sortbuldrende røg fra sidste sommers optøjer i London og leverede med ’Ill Manors’ årets protestsang.

Plan B tog os med på en storbysafari, hvor kontrasten mellem de rige byggematadorers storstillede Olympiske Lege-projekt og de udtværede fattige i skyggen af forfaldne huse tændte den gnist af vrede, der brænder i hans klubaggressive hiphop.

I et brøl af frustration og højspændt energi, der må få The Clash’ Joe Strummer til at grine svedent i sin grav, kværnede Plan B sin social harme ind i siden på både magthavere, medier og os lyttere verden over.

Som en serie af nyrestød, der forhåbentlig gjorde sværere at shoppe bevidstløst op og ned af ned af Oxford Street resten af året.

Kim Skotte

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her