Carly Rae Jepsen: 'Call me maybe'
Som en canadisk lillesøster til Sydkoreas popkomet PSY – ham med ’Gangnam Style’ – erobrede Carly Rae Jepsen henover foråret det meste af verden med sin grotesk veldrejede popsang, der her ved årets udgang stadig står tilbage som noget af det absolut ypperligste indenfor popmusik i det forgangne år. ’Call Me Maybe’ er ganske enkelt nærmest provokerende perfekt.
LÆS ANMELDELSE
Poptøser byder på effektive hits og hysterisk vredeOg det er sikkert derfor, den forbliver temmelig upopulær hos nogle. Selv flår jeg instinktivt en fiktiv telefon op til øret, hver gang jeg hører omkvædet blive sparket i gang af det skamløst pumpende beat. Det er som at blive bombarderet med tusindvis af lyserøde skumfiduser.
’Call Me Maybe’ er et stykke udsøgt pophåndværk. Hvinende sød, bevares. Men også svær at slide tynd, fordi den er gjort af noget særligt. Der er ikke ét gram fedt på den popsang. Og pokkers effektivt er det, når det canadiske vognlæs af kælne strygere kælker i forelsket parløb med Jepsens forrygende blåøjede tekst om forhåbningen om, at ens udkårne ringer. Måske.
fortsæt med at læse
