Lige nu ligger Medina i toppen af den danske hitliste med sit seneste album, ’Tæt på live’, hendes single ’Jalousi’ er gået dobbelt platin, og lige præcis den sang slog tidligere i foråret rekorden som den mest streamede sang på Spotify med over 700.000 afspilninger i den første uge.
Det er sådan vi for længst har lært Medina at kende. Som Danmarks helt store popstjerne, der bliver skrevet bogtykke artikler om, som fører sine fans rundt i sit livs gemakker via Instagram, og som senest har drejet sin popmusik mod klubbernes frække puls med bagholds-ep’en ’Arrogant’.
Men i den her weekend indgår Medina i et noget uvant selskab, når hun er det ubestridte hovednavn på en ny festival for nordatlantisk musik og kultur.
Nordisk kultursammenrend
Opkaldt efter Odins hustru er Friggfestivalen endnu et skud på den efterhånden godt tykke københavnske festivalstamme. Med sin vinkling på Færøerne, Grønland, Island og Danmark følger Frigg Festival tendensen mod nichefestivaler og hælder endda en del andet end musik ned i programmet.
I løbet af to dages kultursammenrend i Kongens Have er der også nordatlantisk design, tøj og ikke mindst mad, øl og snaps i boderne.
Efter en tid hvor det globale vindue stod på vid gab, og det så ud, som om vi i den teknologiske tidsalder ville smelte sammen i kulturklumper uden geografiske grænser, ser det med festivaler som Frigg ud, som om det lokale særkende og den geografiske identitet alligevel er vigtig – og vejen til ens egen plads i en globaliseret verden.
Færøerne sidder tungt på programmet
Kulturanalyser og højtflyvende tanker til side, for Frigg Festival er mest af alt en musikfestival. Med færøsk slagside. Godt nok er Medina trækplasteret, der formentlig kan få en del til at krydse Gothersgade i weekenden. Men derudover bliver de tre scener især indtaget af færøske navne.
Fra Island dukker blandt andre det unge indiedrømmende rockband Kaleo ganske vist op, og den folkelige trubadur Rasmus Lyberth er en del af det grønlandske islæt, men der står (FO) bag langt hovedparten af festivalens navne.
Hvilket er imponerende, når vi taler om et øsamfund med under 50.000 indbyggere (det er færre, end der var i Parken til Justin Timberlake i tirsdags). Og ud fra det, jeg hørte sidste år på den færøske G! festival, har de en solid musikkultur i Tórshavn og den meget spredte omegn.
Nordatlantisk orkan
Et af de færøske navne, der er værd at lægge ører til på Frigg Festival er Eivør. Med sin orkan af en stemme har hun længe trukket opmærksomhed til Færøerne, og hun kan i sine sfæriske sange skabe højdramatiske øjeblikke, der skylder lige så meget til naturen som til Kate Bush.
Dramatisk på en helt anden måde er vikingemetalbandet Týr. I mere end ti år har de sat strøm, heftige rytmer og klippetunge riffs til oldnordiske viser og kvad, der har givet dem publikummer rundt om i verden og status som det bedst sælgende færøske band gennem tiden.
Trods sit fikspunkt i Nordatlanten er Frigg Festival ikke ligefrem stilren, men de faste forestillinger bliver vrikket lidt her. Også dem om Medina.
fortsæt med at læse
