Normalt kan Slayers dobbeltløbede thrashmetal slå en kæmpe bule i en stor arena.
Som det gjorde for to uger siden i Horsens, hvor de californiske metalveteraner overstrålede Metallica i Fængslet.
LÆS ANMELDELSE
Metallica buldrede løs med en sikker omgang 'best of' i HorsensMen på søndag giver Slayer en sjælden klubkoncert på det relativt lille spillested, Kulturbolaget i Malmø. Et spillested, der altid er værd at holde øje med, selv om det er endnu mindre end københavnske Vega, som Slayer rev midt over sidste år.
The Big Four
Sammen med netop Metallica samt Megadeth og Anthrax var Slayer i 1980’erne en del af The Big Four inden for metal, de fire bands, der skabte genrens fordoblede puls, dybe riffs og det hvirvlende hurtige guitarspil inden for thrash og speed metal.
Og mens de tre andre længe har drevet rundt langt væk fra udgangspunktet, er Slayer forblevet Slayer. Selv efter at grundlægger og guitarist Jeff Hanneman døde al for tidligt sidste år, har Slayer holdt fast i deres mørke, aggressive og kaotiske udtryk.
LÆS MERE
Slayer-guitarist død af leversvigtHer regner det med blod, og det er dødens engel, der går gennem stuen. Det kan næsten kun bliver helvedeshedt i de intense rammer i Malmø.
fortsæt med at læse


























