Gå under jorden
Når man er fra Manchester og lader sin inspiration fra det lokale musikmiljø blandes med skandinavisk kølighed, må det være en gave at få lov til at spille i drypstenshulen Cisternerne i Søndermarken.
Rummets mørke og fugtighed passer til musikken, der skabes og spilles af duoen Demdike Stare alias Miles Whittaker og Sean Canty.
Demdike Stare. Cisternerne i Søndermarken, Kbh. V. 11. aug. kl. 22.30.
LÆS REPORTAGE FRA ARKIV
Kroppen ryster efter voldsom koncert under SøndermarkenMusik i metroen
Under overskriften ’Trans Metro Express’ har fire danske musikere komponeret nye numre af 25 minutters varighed til metrorejsen mellem Amager og Vanløse.
De fire komponister er Samuel André Madsen, Kasper Marott, Thorsteinssøn og Supertonic. Musikken kan høres i metroen under hele festivalen og opføres desuden torsdag 12. august i Ørestad Metro.
Adgangsbilletten er en gyldig metrobillet.
Trans Metro Express. Ørestad Metro. 12. aug. kl. 19.00.
Strøm Festival kvitter salg af cigaretter90’er-techno og kunststoffer
Trods det højtravende bandnavn er musikken med den danske elektroniske kvartet We Are The Way For Cosmos To Know Itself inspireret af 90’er-techno, og den gør sig bemærket sig helt ud i deres kunststofkostumer.
Gruppen spiller gruppen elektronisk musik med vægtløse kvindevokaler i front. Kvindebandet, In Curti, Dia og Planten & Maskinen spiller også, og der er gratis adgang.
Trinitatis Nightchurch. Trinitatis Kirke, Kbh. K. 12. aug. kl. 20.00.
12 mennesker på scenen
Ikke færre end 12 musikere har Bonobo med sig, når dj’en, produceren og komponisten fra Brighton optræder med sit liveband.
Simon Green, som han egentlig hedder, spænder musikalsk fra det dejligt søndagsdovne til mere kompleks acid jazz.
Bonobo. Vega, Kbh. V. 12. aug. kl. 21.00.
En stemme fra Tennessee
Vokalist, komponist og musiker Holly Herndon fra Tennessee udtrykker sig personligt, intimt og stemningsvarieret på to sine hovedinstrumenter: vokal og laptop. Herndon eksperimenterer med samplinger af sin egen stemme.
Holly Herndon. Vega, Kbh. V. 13. aug. kl. 21.00.
Ultradødsfest på Staden
Mindst lige så berømte som berygtede stiller svenske RazorRape op på Loppen som en del af en metalaften med den heftige overskrift CyberBreakGrindCore UltraDeathFest.
Med omkvæd som »Give me a break and take your life« er det ikke til at vide, om man skal blive bange for RazorRape. Eller grine ad dem. Danske Dead Instruments, KusuriGamaKill, Lisbent og Hatecrime spiller også.
CyberBreakGrindCore UltraDeathFest. Loppen, Kbh. K. 13. aug. kl. 20.30.
En mand og hans computer
Engang var han hiphopper på Amager. Senere udgjorde Thomas Bertelsen længe den ene halvdel af duoen Lulu Rouge. Nu optræder han med sit eget projekt T.O.M. & His Computer, der live gør brug af samplede vokaler og minimalistisk guitarspil.
Engelske 808 State Soundsystem er hovednavn, og dj Djuna Barnes spiller også.
808 State Soundsystem. Culture Box, 14. aug. kl. 21.00.
Pølsefest med damerne
Ved adskillige lejligheder de seneste måneder har man kunnet opleve fire danske dj’s spille op til fest under fællesnavnet Apeiron Crew.
På Strøm optræder de unge kvinder til festivalens officielle efterfest, men de holder også deres egen kaldet Pølsefest i LOS i Guldbergsgade på Nørrebro. De fire dj's er Najaaraq Vestbirk, Sara Svanholm, Simone Øster og Emma Blake.
Der er gratis adgang.
Pølsefest. LOS, 14. aug. kl. 16.00.
Technofader og spansk talent
Noget formelt patent har de næppe taget på det. Men Juan Atkins, Kevin Saunderson og Strøm-aktuelle Derrick May opfandt nu alligevel technoen i Detroits forstad Belleville tidligt i 80’erne.
May er et levende og vigtigt kapitel i musikhistorien, og om en uge gæster han København.
Det sker i selskab med et af de største eletroniske talenter fra Spanien, housemusikeren John Talabot fra Barcelona, om hvem det er skrevet, at han som producer og komponist kan overføre sommerlig middelhavsstemning til sin musik.
Derrick May & John Talabot. Culture Box, 15. aug. kl. 21.00.
fortsæt med at læse


























