Ustabil rapper dropper koncert i Danmark - igen

Forgæves. Dem, der har sikret sig billet til Azealia Banks, må en tur til billetlugen og få pengene refunderet. Rapperens blev kendt med gennembrudshittet '212', hvor ordet 'cunt' optræder 12 gange. Her ses hun under en koncert på Roskilde Festival.
Forgæves. Dem, der har sikret sig billet til Azealia Banks, må en tur til billetlugen og få pengene refunderet. Rapperens blev kendt med gennembrudshittet '212', hvor ordet 'cunt' optræder 12 gange. Her ses hun under en koncert på Roskilde Festival.
Lyt til artiklen

Fans må sige 'bye, bye' til koncerten i Tivolis koncertsal 29. september med den amerikanske rapper Azealia Banks

I en henvendelse fra Banks' management til Tivoli lyder den noget vævende forklaring på »uforudsete forpligtelser«, så flere optrædender må aflyses.

Den 23-årige rapper er efterhånden berygtet for at være en ustabil booking. Denne sommer trak hun sig fra Hove Festival i Norge kort før sin koncert, og Smukfest herhjemme måtte i 2012 vinke farvel til en koncert med amerikaneren, fordi hun havde travlt i pladestudiet med indspilningen af sit debutalbum - der i øvrigt stadig ikke er udkommet.

LÆS ARTIKEL

Roskildeaktuelle rap-dronninger er i åben fejde

I 2013 optrådte hun på Roskilde Festival og gav en koncert, som Politikens anmelder Pernille Jensen kaldte en »kort, koncis knytnæve af en koncert«.

LÆS ANMELDELSE

Undergrundsdiva gav hed optakt til sit kæmpehit

Et egentligt album har den aggressive rapper aldrig udgivet, men titlen har længe været klar - 'Broke With Expensive Taste'. Og fra rapperens management lyder det , at albummet skulle komme på gaden 15. september efter flere års forsinkelser.

Hvis det viser sig at blive udsat eller aflyst, kan fans i det mindste trøste sig med, at Azealia Banks 28. juli i år udgav en ny single med titlen 'Heavy Metal and Reflective' på sit eget selskab, Azealia Banks Records.

Tivoli beklager meget at måtte aflyse koncerten og refunderer alle købte billetter.

Birgitte Kjær

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her