Som altid var forventningerne på niveau med dem, vi med let tilbageholdt åndedræt tiltænker sommervejret her til lands, da Roskilde Festival i går præsenterede stort set hele sit program.
Med undtagelse af en mager, mørk kanin i skikkelse af den altid fremragende australske genganger Nick Cave med sine disciple i The Bad Seeds var der ikke mange sensationer til festen på Dyrskuepladsen.






























