Han repræsenterer den genre, mange betragter som rent spansk hjerteblod.
Diego el Cigala har i snart tyve år været en af sit hjemlands mest populære og anerkendte flamencosangere. Men den 44-årige sanger har fået nok. Til sommer flytter han med sin familie til Dominikanske Republik for at slippe væk fra et Spanien, han ikke længere kender eller føler noget for.




























