Der er en ærgerlig ironi over titlen på Rasmus Walters tredje soloalbum. For det er, som om pladen står mere stille, end hans sangskrivning kan holde til.
Allerede på sit forrige album lukkede Walter den kølige elektronik ind, og nu er guitaren trådt helt i baggrunden. Og det er en skam.
Northside Festival offentliggør de første navneTrommemaskiner og humørsyge synthesizere kan ellers sagtens løfte en god popplade – bare spørg Marie Key – men Walters elektronisk funderede pop mangler slagkraft.
Dels savner jeg den ubesværede elegance, der prægede en brusende rocksang som ’Dybt vand’ fra hans debut. Dels står det rent melodisk nærmest helt stille på sange som ’Dit nordlige sind’, ’Tre der trækker vejret’ og ’Om og om igen’.
Bedre er de mere dynamiske ’Når alt kommer til alt’ og den lette ’Blå blå måne’, men den generelle hvilepuls suger vitaliteten ud af pladen for mig.
Rasmus Walter: »Jeg får lavet manicure en gang om ugen«fortsæt med at læse
