Kære Frederik
Der sker en masse med hensyn til samarbejder og kreative kollektiver inden for andre kunstområder for tiden. Ikke mindst inden for en del af den rytmiske og improviserede musik. Man kalder det Do it with others. Vi kunne også kalde det co-creation, men kan det siges også at være en tendens inden for den klassiske musik?
Opera har selvfølgelig altid været et eksempel på co-creation, al den stund opera er en fusion af musik og teater, der realiseres i samarbejde mellem flere beslutningstagere. Først og fremmest en dirigent og en instruktør. Men i Danmark oplever vi også en del yngre komponister være kreative sammen med andre.



























