For første gang i flere minutter ser Till Lindemann direkte på mig over bordet.
Han strammer den sorte habitjakke om overkroppen og stirrer, som om han ønskede, at jeg var blevet en af de aborter, han synger om på ’Praise Abort’. Eller noget, man kunne pisse væk i en ’Golden Shower’ for nu at nævne en af de mange seksuelle perversioner, han bekender sig til på sit første album uden for rammerne i gruppen Rammstein.


























