Det bliver lille Graceland Randers mod stordynastiet af rockkongen Elvis Presleys arvinger, som støder sammen, når parterne til januar mødes i Sø- og Handelsretten. Her er manden bag Elvis-attraktionen i Randers, Henrik Knudsen, stævnet af en række selskaber bag Elvis’ arvinger med krav om en bod på 1,5 millioner kroner.
Den randrusianske turistattraktion – som er på top- 50-listen over Danmarks mest besøgte attraktioner – krænker ifølge Elvis-selskaberne deres brand Graceland med navnet Graceland Randers og med dele af souvenirsalget.


























