»Oh My God Iv'e Seen Some Shit«, snøvler Mac Miller på nummeret ' No Matches', og det er måske lidt fordomsfuldt af mig af fnise lidt ved tanken om en hvid, ung bonghoved-type fra et middelklassehjem i Pittsburgh, Pennsylvania, der synger om at drømme sig ud af fattigdom.
Det lyder nærmere, som om han drømmer sig til fattigdom, at han er slumturist og håbløst forelsket i socialrealisme på sit nye album ' GO: OD AM'. Men det slår mig også, at manden muligvis bare er en form for fiktionsforfatter, der behandler hiphop som en fortællemæssig genre, men fortællingerne lyder dog ikke synderligt originale eller nye, det er den velkendte historie om at hustle sig ud af problemerne. Hvad problemerne så består i, melder teksterne ikke rigtigt om.


























