I virkeligheden er regnestykket rørende enkelt: Det koster rundt regnet 7 millioner kroner om året at drive Jazzhus Montmartre. Og hvis ellers flyglet spiller, som det skal, kan der hentes omkring 5 millioner kroner ind i entreindtægter.

LÆS OGSÅ Jazzstjerner samles til Montmartre-fejring

Ergo: Det er en dundrende underskudsforretning at holde Danmarks mest eksklusive jazzspillested kørende, og det har stedets leder, Rune Bech, fra begyndelsen vidst, det ville være.

»En ambition om at præsentere kunstnere i verdensklasse, at spille tre til fire koncerter om ugen og så på et sted, der kun har 80-85 pladser ... det giver altså, når du sætter cifrene ind i et regneark, et stort rødt tal, der står og blinker nede på bundlinjen«, siger Rune Bech.

Stadig på vingerne
Det er med en lille uges margen et år siden, at Montmartre genåbnede på den legendariske adresse St. Regnegade 19 i Indre København. Og hvis man i dag kigger Rune Bech dybt i øjnene og spørger, om han for 12 måneder siden var fuldstændig overbevist om, at stedet ville fejre etårs fødselsdag, indrømmer han glad og gerne:

»Nej. Ikke dybt nede i maven. Folk i miljøet sagde jo, at vi var bindegale, og jeg tror ikke, jeg mødte en eneste, der troede på det«. Men her sidder vi backstage – eller rettere: upstage, for musikerrummet ligger på 1. sal, oppe over scenen – og humlebien Montmartre er stadig på vingerne. Rune Bech, som i sin tid tjente en masse penge på at stifte og sælge internetportalen netdoctor.com, skød selv et større millionbeløb i projektet. Pengene blev især brugt til ombygning, blandt andet af køkkenet, og indretning med eksklusive materialer og designermøbler. »Man kan sige, at vi åbnede på forventet efterbevilling. For ud over de penge, jeg brugte på projektet, skulle andre sætte så meget pris på ideen, at de skød de manglende millioner i driften«. Magisk kraft Det har andre, og mere præcis fire store fonde, altså indtil videre gjort. Men donationerne har ikke kunnet stå alene. Montmartre er ud over den økonomiske støtte afhængigt af en masse frivillige, som blandt andet står i døren, henter musikere i lufthavnen og laver pr. Og at ejeren af lejemålet lejer lokalerne til Montmartre for langt under markedsværdien. Fordi han, med Rune Bechs ord, har et blødt hjerte for jazzen. »Endelig har musikerne spillet for langt lavere honorar, end de får andre steder. En verdensstjerne som saxofonisten Bill Evans er vant til at spille for 2.000 mennesker og få honorar derefter. Men han stiller op i Montmartre og spiller fem koncerter i træk for 80 mennesker per gang«, siger Rune Bech. LÆS OGSÅNy dansk film om Montmartre får verdenspremiere At Evans og andre musikere af samme kaliber gør det, og at de frivillige knokler løs, er der to forklaringer på: at det er en nonprofit-fond, der står bag. Ingen kan tjene penge på Montmartre. »Og så fordi stedet har en magisk kraft og en legendarisk betydning. Dets historie, hvor det tilbage i 1960’erne og 70’erne var et af verdens tre største kraftcentre inden for jazzen, og hvor stribevis af især amerikanske stjerner bosatte sig i København på grund af Montmartre, fascinerer stadig«, siger Rune Bech. Ændre publikums holdning I dag modtager Montmartre Jazz Live Prisen som årets danske jazzspillested, en pris, der uddeles af jazzens interesseorganisation JazzDanmark. »Det er vi fantastisk stolte af. Især fordi det er jazzmusikerne, der stemmer om, hvilket sted der skal have prisen«, siger Rune Bech.