0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Har Rihanna lavet en god eller en virkelig dårlig plade?

Rihannas 8. album er eksperimenterende og uden hendes kendetegn: soleklare hits. Simon Lund var begejstret og gav 'Anti' fem hjerter. Så kom der en mail fra Lucia Odoom.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Pr-foto
Foto: Pr-foto

først. Cover fra singlen 'Work' - den eneste single fra albummet 'Anti'. Atypisk for Rihanna udkom singlen dagen før albummet.

Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Mit førstehåndsindtryk: Jeg synes måske, det er en anelse for underspillet. Det er meget fint, at hun sampler Tame Impala og viser sin vokal frem i mere soulede sange. Jeg synes bare, titlen lover lidt mere ballade, end pladen kommer med. Det her er måske faktisk en ’anti’-Rihanna-plade, der introducerer os for ’voksen-RiRi’ frem for superskurken badgal RiRi. Der mangler altså bangers og drama. Jeg vil højst give det to joints.

Simon Lund:
Underspillet er hele pointen med det her album. Det er en anti-Rihanna-plade! I forhold til den rolle som powerpopstjerne, hun har spillet siden 2005 til euforisk perfektion. Og det er ikke, fordi hun lyder særlig voksen, når hun med en stemme, der er langt ude på de små timer, på ’Higher’ synger: »I hope I ain’t calling you too late, too late/ You light my fire/ Let’s stay up late and smoke a J«. Hun giver bare sig selv lov til at være blæst og sjuske rundt, så noget nyt kan opstå. Og det gør der!

Lucia Odoom:
Jeg synes skam også, teksterne er rigtigt gode, det er faktisk noget af det bedste ved det her album. Men jeg synes ikke, man kan mærke, at hun er blæst, man kan mærke, at hun er stenet og chiller lidt med en joint, men jeg kan bedre lide, når hun blander sin stærke tobak med vodka og molotovcocktails og giver mig lyst til at danse, til jeg segner

Simon Lund:
Du går forgæves på ’Anti’, hvis du leder efter dynamitwhisky, paraplydrinks og nattedesperat dans på bordene. Det er bare ikke den Rihanna, der er mødt op. ’Anti’ skal høres på en luftmadras en sløv søndag, mens du ryger et blålyn og i et par høretelefoner forsvinder ind i verdensrummet mellem dine ører. Derinde har desperationen en anden bulet klang. Modsat Rihannas forrige syv album er der til gengæld ikke den der håndfuld af halvhjertede tilløb til hits, hun plejer at fylde et album ud med.

Lucia Odoom:
Jeg føler mig lidt som et barn, der er gået ind i en slikbutik med sindssygt lavt blodsukker, og så ankommer til en buffet af blommer i madeira. Det er en lidt barnagtigt forkælet følelse, fordi der jo er noget chokolade, noget sødt, det er bare for voksne.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter