Den forfrosne fredag, CTM udgav sit andet ep-udspil, gik jeg gennem et isbelagt København. Hoveddøren bag mig var knap nok gledet i, før jag satte høretelefonerne på plads for at genhøre ’Suite for a Young Girl’. Og så skete det igen.
Mellem trampende Christianiacykler og dyttende biler i fuld fart på vej mod børnehaver eller uendelige kontorlandskaber faldt min puls brat, og mine tanker skiftede farve. Under mine fødder knasede gågadens isflagefliser, men inde i hovedet lå jeg i en lille robåd på en sø mellem dampende grønne planter badet i varmt gult lys. Med en hånd dinglende over rælingen, så den lige brød vandoverfladen til de lavmælt pjaskende lyde på ’The Way a Mouth is a Mouth’.






























