Ugens fem sange: Dansk hiphop, All Saints og mini-Mariah

Fremtiden. Ariana Grande er en stjerne i svøb. I sidste uge overbeviste hun også offentligheden om sit komiske talent på det amerikanske sketch-show Saturday Night Live. I denne uge er hun blandt ugens 5 uundgåelige sange.
Fremtiden. Ariana Grande er en stjerne i svøb. I sidste uge overbeviste hun også offentligheden om sit komiske talent på det amerikanske sketch-show Saturday Night Live. I denne uge er hun blandt ugens 5 uundgåelige sange.
Lyt til artiklen

1. Keis Khatib: ’Canada Goose’ feat. StrudsiGallop

Der er noget decideret spirende over Keis Khatibs hiphop, man får lyst til at læne sig ind til hans musik og dufte til den, vande den eller inhalere den. Særligt på numre som ’Tonede ruder’ og ’Blåt stempel’ viser han et enormt lyrisk og nærmest danturèllsk overskud. Nu er han ude med singlen ’Canada Goose’, som understreger, at der er ved at ske helt nye ting med dansk hiphop, og det har vi altså trængt til, for alle kan ikke have solbriller og autotune på og rappe om at være nogle slemme drenge. Khatibs musik minder om eksperimenterende artister som Flying Lotus, J Dilla, Georgia Anne Muldrow og Alice Coltrane. Han udsendte sit flotte debutalbum, ’Zone 2’, i februar.

2. M83: ’Solitude’

8. april udsender det elektroniske enmandsband M83 sit syvende album, ’Junk’. Manden bag er franske Anthony Gonzalez, og han fik et gennembrud tilbage i 2011 med albummet ’Hurry Up, We’re Dreaming’, og indiepophittet ’Midnight City’ herfra satte ham på verdenskortet. Franskmændene har deres helt egen opskrift på elektronisk pop – tænk på navne som Air og Sebastian Tellier. Og det er i spændingsfeltet mellem det melankolske og synthpoppede, at fransk electropop gør sig bedst, og det er præcis på denne mælkevej, nummeret ’Solitude’ svæver så elegant.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her