Prince er død. Se klip fra hans karriere. Kilde: AP TELEVISION/Paisley Park Records/Warner Bros. Records

Musik

Prince er død

Den legendariske amerikanske musiker er død i sit hjem. Han blev 57 år.

Musik

Den amerikanske verdensstjerne Prince er død.

Princes manager, Yvette Noel-Schure, bekræfter dødsfaldet ifølge flere medier. Prince blev 57 år.

»Det er med dyb sorg, at jeg bekræfter, at den legendariske, ikoniske kunstner, Prince Rogers Nelson, er død i sit hjem i Paisley Park denne morgen i en alder af 57 år«, siger Yvette Noel-Schure til magasinet Variety.

Det vides endnu ikke, hvad dødsårsagen er.

Stod bag utallige hits

Prince blev født Prince Rogers Nelson 7. juni 1958. Han slog igennem i 1970'erne, men blev først for alvor kendt i 1982 med kæmpehittet ’Little Red Corvette’.

Han har vundet syv Grammy-priser og blev indlemmet i Rock and Roll Hall of Fame i 2004. Prince har solgt over 100 millioner eksemplarer af sine i alt 39 solo-album.

Fredag morgen i sidste uge måtte et privatfly med Prince ombord nødlande, fordi den 57-årige stjerne fik et ildebefindende og måtte hastes til hospitalet i Moline i delstaten Illinois.

Manden bag 'Purple Rain', 'Kiss', ’When Doves Cry’, ’1999’ og utallige andre hits havde kæmpet med influenza i flere uger. Den nu afdøde musiker var i gang med en turne under navnet 'Prince Spotlight: Piano and a Microphone'.

Prince har flere gange givet koncert i Danmark, blandt andet på Orange Scene på Roskilde Festival i 2010 og på 10-øren i København i august 2011 med efterfølgende natkoncert til klokken 04.45 om morgenen i Amager Bio.

To planlagte koncerter herhjemme blev rykket, da terrorangrebene ramte i Paris i november, hvilket fik verdensstjernen til at udskyde den ellers igangværende turne i i Europa.

Opgør med musikbranchen

Prince var kendt som en særdeles principfast herre. I 1993 valgte han at skifte navn til et symbol på grund af en rettighedsstrid med pladeselskabet Warner Bros.

Prince mente, at Warner Bros. udnyttede hans navn, og gennem flere år optrådte han overalt med ordet ’Slave’ skrevet på sin ene kind. Han kaldte sig i denne periode også 'The Artist Formerly Known As Prince'.

[tv]

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce