1. PJ Harvey: Guilty.
PJ Harveys prisvindende album ’Let England Shake’ fra 2011 har vist sig at være et profetisk værk, der både pegede på Englands fortid og fremtidige skæbne. Albummet har fået en helt ny relevans og aktualitet med de begivenheder, der p.t. præger Storbritannien. Hendes seneste album, ’The Hope Six Demolition Project’, går mere dokumenterende til værks, men fortsætter i samme samfundskritiske ånd. I denne uge udkom hun med en ekstra single, som runger af folkedomsstolskritik, og måske er systemkritikeren PJ Harvey kommet for at blive.




























