Det kræver stil og overbevisningskraft at kunne synge linjer som »jeg tror mit hoved/ har gjort mig blind igen«, så man både automatisk nynner med og tygger velbehageligt på den ligefremme naivistiske poesi.
Ja, man kan godt tænke en forelskelse i smadder. Det er en gammel sandhed. Men det er den 21-årige rødtop Karl Williams talent i en nøddeskal. Han synger lige ud af posen og lige ind i hjertet.




























