0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Sortsynet og skummelt band kommer i langstrakte glimt tæt på mesterværket fra 2012

Swans får black metal til at ligne søndagsskoledrenge på udflugt, når de tæsker løs med deres sveddryppende rock.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Sebastian Sighell (arkiv)
Foto: Sebastian Sighell (arkiv)

Swans. Michael Gira og resten af bandet er ikke for sarte sjæle.

Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Swans er ikke for de sarte. Så er det sagt.

Da gruppen havde sit første lange liv i 1982-97 med Michael Gira og sangerinden Jarboe som omdrejningspunkt, blev de kendt som et af de mest konsekvent sortsynede og kompromisløst skumle bands.

Gruppens sanger og sangskriver, Michael Gira, har beskrevet gruppens ideal om en god koncert som en både sjælsopløftende og kropskvasende oplevelse. En ret præcis beskrivelse, skulle jeg hilse og sige.

Det Swans, som genopstod i 2010, er en ganske anden størrelse. Uden Jarboe er fokus rent på Giras manende skikkelse, men samtidig er Swans forvandlet til en næsten vanvittigt tætspillende kollektiv kværn af støj. Det 5-6 mand store orkester gennemtæsker repetitionsmønstre, så rockmusikken godt og grundigt