Eksportværdien af britisk musik i udlandet er steget med 11 procent fra 2012 til 2015 og mellem tre og fire procent bare inden for det seneste år.
Det viser, refererer avisen The Guardian, en undersøgelse foretaget af paraplyorganisationen UK Music, der samtidig opfordrer de britiske politikere til at sikre, at britisk musik holder sine internationale markedsandele også efter folkets beslutning om at forlade EU, det såkaldte Brexit, der endnu ikke er effektueret i praksis.



























