Langs husmurene ved landets Fonabutikker stod Madonnafans i formiddag med termokander og varme tæpper i håbet om at få en af de 85.000 billetter til koncerten 24. august i Horsens. Billetsalget til at opleve Madonnas Confessions tour startede 9.30, og Fona havde på forhånd printet 25.000 billetter ud for at undgå sammenbrudsproblemer med computerne. Missionen lykkedes og en time senere meldte Fona udsolgt. Stadig billetter på nettet Internet-salgsstedet Billetlugen skulle sælge 50.000 billetter, om end under mere kaotiske forhold. Hjemmesiden var hele formiddagen umulig at komme ind på, og telefonlinjerne har været blokerede. Udover billetsalget i Fona og via Billetlugen blev 10.000 billetter solgt fra Horsens Ny Teater. Her stod omkring 1700 mennesker i kø, da billetsalget blev åbnet. Omkring klokken 12 blev den sidste billet solgt.
Alt udsolgt til Madonnakoncert
Lyt til artiklen