Succesfestival Roskilde: Overskud på alle konti

Årets Roskilde Festival melder om overskud over hele linjen. Pengene skal gå til humanitære formål - Foto: Martin Bubandt Jensen
Årets Roskilde Festival melder om overskud over hele linjen. Pengene skal gå til humanitære formål - Foto: Martin Bubandt Jensen
Lyt til artiklen

Alt ser ud til at være nærved perfekt for årets Roskilde Festival, der netop er overstået. Ikke alene skinnede solen om kap med musikprogrammet, der var også udsolgt, og nu ser det ud til at overskuddet vælter ind på alle fronter. Festivalens talsmand Esben Danielsen regner med at overskuddet fra festivalen kommer op omkring tidligere tiders sædvanlige tre til fem millioner kroner. Forventer flot resultat Det sker efter et meget lille overskud i 2005 på kun 227.000 kroner. »Vi kan ikke sige noget endeligt endnu om overskuddets omfang, men vi forventer et flot resultat«, siger Esben Danielsen. Han fortæller samtidig, at årets humanitære fokus Act against Slavery - et fokus på moderne slaveri, som eksempelvis prostitution og gældsslaveri i samarbejde med Folkekirkens Nødhjælp - har fået festivalgæsterne til at indsamle pantglas og flasker på festivalen for foreløbig 750.000 kroner, der allerede nu slår rekord i forhold til sidste års indsamling, der i alt gav 450.000 kroner. Går til humanitære formål Pengene fra Roskilde Festivals overskud går til humanitære og kulturelle formål og kommer ind på en uddelingskonto, som man som organisation kan søge om penge fra. Roskilde Festivalen udvælger også ofte projekter, de synes skal støttes for eksempel Læger Uden Grænser, ofrene for tsunamien, Røde Kors, skateboardbaner i Roskilde og mobile øvelokaler til vordende musikere. Hvad festivalen vælger at støtte i år, er endnu ikke besluttet. »Vi kan udvælge projekter, der passer til formålsparagraffen, men jeg lover vi får pengene delt ud - alle pengene«, siger han. Socialt arbejde Også på det menneskelige overskudsplan er det gået godt for Roskilde Festivalen. Det nye tiltag med at indsætte 20 frivillige social workers på patrulje i campinglejren har tilsyneladende virket. »Målet var at få fat på de børn, som render alene rundt om natten og indsamler pantglas og flasker, og det er lykkedes godt. Vi har fundet ud af, at der ikke er så mange af dem, som vi troede, men vi har i år oplevet færre børn, der var ude og samle om natten, end vi plejer«, siger Esben Danielsen. Han fortæller, at det tit er udlændinge, der rejser rundt fra festival til festival, som bruger deres børn til at samle pant. Ingen aldersbegrænsning Han afviser dog at festivalen vil begynde at lave aldersgrænser på køb af billetter til festivalen. »Vi er imod at lave generelle regler på det område. En far tager sin søn med på festival, og det skal der være plads til, men man skal følges med en voksen, hvis man er under 15. Vi vil hellere tackle de enkelte tilfælde, når de opstår«, siger Esben Danielsen. Hvert år sælger Roskilde Festival omkring 200 børnebilletter.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her