Lyrik og musik går efterhånden temmelig ofte i hånd i hånd herhjemme. Men at finde en rytme i det fælles fodslag kan være svært. Digtet har jo sin egen musik og er som regel udgangspunktet, hvilket typisk placerer musikken i rollen som andenviolin.
En diskret ramme kridtet op med en noget benovet ærbødighed over det fine selskab. Ikke sjældent tænker man, at man egentlig hellere ville have læst i fred.
