Foto: Universal (PR)
Musik

5 sange du skal høre lige nu: Nyt fra Frank Ocean, L.O.C. og Lana Del Rey

Skal Frank Ocean på hitlisten? Skal L.O.C. hjem til Aarhus? Og kan man overleve en sang om ubærlig sorg? Simon Lund valgt 5 sange, du skal høre lige nu.

Musik

1. Calvin Harris: Slide (feat. Frank Ocean og Migos)

Jeg aner ikke, hvordan dj’en Calvin Harris har lokket både Frank Ocean og Migos over på sin EMD-galej, men han har min opmærksomhed, når det kommer til lige præcis de to navne!

Måske er tricket, at Harris har dæmpet sine værste uvaner og bare lader Ocean glide forrest på et tilbagelænet track, der holder hele vejen til de lyse nætter.

2. Mount Eerie: Ravens

Jeg er knap kommet mig over den første sang fra Mount Eerie, hvor Phil Elverum synger ubærligt smuk om tabet af sine kone. Nu kommer næste dybe stød om at stå tilbage med en datter på 1 år og have set kræften tage sin elskede:

»Your body transformed/ I couldn't bear to look so I turned my head west/ Like an early death/ Now I can only see you on the fridge in lifeless pictures«.

Jeg er ikke sikker på, at jeg kan tåle at høre hele albummet. Jeg ved, at jeg ikke kan lade være.

3. Lana Del Rey: Love

På overfladen lyder det, som det skal i Lana Del Reys tågede univers af popmyter, nostalgi og fatale understrømme. Men hun kortslutter forholdet mellem fortid og nutid i linjerne:

»Look at you kids with your vintage music/ Comin’ through satellites while cruisin’/ You’re part of the past, but now you’re the future«.

Vi kan drømme os væk til en tabt tid, men bliver nød til at forholde os til vores egen fortabte tid. Virkeligheden har vist ramt drømmeren Del Rey.

4. Ride: Charm Assault

Hvem har vækket shoegazerne? For en måned siden kom den første nye sang fra Slowdive i 22 år, ’Star Roving’. Og den var god.

Nu kigger Ride også op fra snørebåndene og udgiver deres første sang, siden de gik i opløsning i 1996. Og den holder også. Sig mig, prøver du at charmere os, 2017?

5. Marwan: Aarhus V Veteran (feat. LOC).

Alarmen er gået i beatet, der rappes med ryggen mod væggen, og næverne er knyttede mellem hvert udstansede rim på Marwans ode til sin bydel i Aarhus. Og han har det forsvundne bysbarn LOC ved sin side.

Klædt i læderhandsker og hård i filten opsummerer L.O.C. budskabet: »Som man siger i Aarhus V: fuck dem alle sammen!«.

Se, dét er en benhård kulturby.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

Forsiden

Annonce