Jeg ved ikke, hvorfor man ikke hører mere til franskmanden Gabriel Faurés kammermusik, end tilfældet er.
Jo, han blev i sin tid mobbet med, at han var en salonkomponist. At han hørte til i den lettere ende., fordi han ikke gik efter det grandiose i udtrykket eller virkemidlerne. Faktisk er Faurés musik oftest grundlæggende simpel i sit udtryk. Musikken har en særlig sval karakter, der gør den charmerende. Også en ting, komponisten, der datede sangerinden Emma Bardac, inden hun giftede sig med konkurrenten Debussy, er blevet slået oven i hovedet med.




























