Det engelske rockband Radiohead er blevet opfordret af en lang række kunstnere til »kulturel boykot« af Israel, og er blevet kritiseret, fordi de som en del af deres igangværende turne kommer til Tel Aviv 19. juli. Det er især filminstruktøren Ken Loach, der på Twitter og i et åbent brev har kritiseret forsanger Thom Yorke og bandet for at »støtte apartheid«.
Kommentaren henviser til Israels behandling af arabiske borgere og den generelle Israel-Palæstina konflikt.



























