Lyt til artiklen
Få musikere kan vende op og ned på både form og indhold – og stadig få publikum med sig. Men Pierre-Laurent Aimard er også en speciel pianist.
Koncerten i Tivoli søndag eftermiddag var både utraditionelt sat sammen og utraditionelt udført. Programmets to dele, før og efter pausen, var enslydende med stribevis af gamle dansestykker fra samlinger af Bach, Schubert, Schumann, Chopin og Bartók. Men helt afgørende var alle danse før pausen i mol – og alle efter pausen i dur! En halvleg i mørk eftertænksom klaverpoesi – men altså stadig i bevægelse som dans – plus en halvleg som lys og udadvendt tangenttumult.
