Kurt Vile og Courtney Barnett har som sangere, sangskrivere og ikke mindst guitarister begge det der særlige ekstra, der gør, at man føler sig intimt forbundet med deres musik. Hos begge føler man sig lukket ind i varmen hos et tilbagelænet og alligevel total opslugt tonefald.
Selv om australske Courtney og amerikanske Kurt kommer fra hver sit kontinent, føles det alligevel, som om de kommer fra samme sted. To sangskrivere med et snurrigt impulsivt blik på verden, som lader munden løbe lunt, men egentlig helst udtrykker sig med guitaren.

























