Varme kæmpekastanjer
Juletiden har jo allerede sin faste kanon af popsange, evergreens og salmer. Og hvis man ikke lige kan finde en ny juleklassiker i klaveret, der kan hægte sig på guirlander af juleklange i radioen, kan man satse på at få lidt mere ud af de gamle travere.
Som nu ’The Christmas Song’. Besynderligt nok skrevet en glohed sommerdag i 1945 af Bob Wells og Mel Tormé, der prøvede at lægge en mental pose isterninger på panden ved at skrive linjerne om eskimoer og kastanjer over en sagte ild.



























