Der er noget magisk i gære på den københavnske technoscene, et kærligt beat flyder igennem byen, og en generation lider af søvnbesvær. Det skyldes de nye technofestkoncepter som ’Fast Forward’, ’Et andet sted’ og undergrundstechnofester i Ungdomshuset, som har fået både nye og garvede dj’s og producere til at blomstre.
Magien mærkes især hos det lille elektroniske pladeselskab Ectotherm, som især i 2017 har gjort sig bemærket internationalt. De har kombineret den københavnerlokale gør det selv-punkåndmed den elektroniske musik, og den sammensmeltning er resulteret i en meget større åbenhed i lyden af dansk elektronisk musik.




























