Patriarken bag Jackson Five er død

Evan Agostini/AP
Evan Agostini/AP
Lyt til artiklen

Afdøde Michael Jackson far, Joe Jackson, er død 89 år. Det oplyser mediet TMZ, der gengiver en kilde tæt på familien.

Joe Jackson fremstod som patriarken i den stærkt musikbegavede familie og fik sat gang i Jackson Five - de fem sønner med Michael Jackson som benjamin hen mod 1970.

De blev en meget stor succes.

Men det var sønnen Michael og datteren Janet, der endte med at gå solo og blive megahits.

Joe Jackson blev for få dage siden indlagt på et hospital dødeligt syg af kræft, beretter TMZ.

Han boede indtil slutningen af sit liv i Las Vegas. Store dele af hans familie havde slået hånden af ham.

Han var berygtet for at have givet sin børn en streng opdragelse, og han forbød dem at kalde ham far.

Joe Jackson var selv guitarist, men han lagde sine musikalske ambitioner til side for at gøre børnene til stjerner.

Det var, mens han havde hårdt arbejde i stålindustrien i Gary, Indiana. Det forsørgede ham og konen Katherine og de ni børn.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her