Musikredaktør Simon Lund anbefaler her en håndfuld splinternye sange til din weekend.

Comeback af dimensioner: Bikstok er tilbage med feber, og Vampire Weekend overrasker med ny sang

Dancehall-trioen Bikstok (ikke længere Røgsystem) er ude med feberramt ny sang. Den første i tre år.
   Foto: Thomas Borberg/POLFOTO
Dancehall-trioen Bikstok (ikke længere Røgsystem) er ude med feberramt ny sang. Den første i tre år. Foto: Thomas Borberg/POLFOTO
Lyt til artiklen

1Bikstok: Gondolagoz
De tre originale Don’er i dansk dancehall er tilbage.Blæs Bukki, Eaggerman og Pharfar banker bikstokken ned i de gamle danske gloser og tramper det nye kraftråb »Gondolagoz!« op af mulden. Musikken er mørk og har bas-prikkende feber. Der er skud ud til Buster Larsen, en hvalfanger med en stiv harpun og masser af sabeltand. Alt er altså lidt ved siden af, og som det skal være hos Bikstok. Der er ingen umiddelbare forlydender om et album, men en ny sang ertørt krudt inden deres kommende februar-koncert på Vega.

2 Stepheen Malkmus: Viktor Borgia
Da Stephen Malkmus sidste år udgav det politiske album ’Sparkle Hard’, forlød det, at han også havde et elektronisk album i skuffen. Men pladeselskabet ville ikke udgive det. Et elektronisk album fra manden der i 1990’erne viftede sin guitar i lige de retninger, han havde lyst til, i Pavement og siden har gået sine egne veje i guitarrockens topografi? Som om! Men sørme så ... Forleden annoncerede Malkmus albummet med den småflabede titel ’Groove Denied’ ved at udsende sangen ’Viktor Borgia’. Det lyder ikke som slackerrock, men mere i retning af stenet stemning på en new wave-natklub anno 1983. Juryen voterer stadig. Det elektroniske Malkmus-album (stadig en underlig sætning at skrive) udkommer 15. marts.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her