Historien er i sin grundlæggende skabelon den samme, som driver en masse af de ældre alvorlige operaer, vi kender i forvejen: pligten kalder for en nobel prins. Men kærligheden kommer på tværs, og det hele ender med død og tragedie.
Forskellen er, at den opera, Den Jyske Opera nu sender landet rundt på turné, ikke har været spillet herhjemme siden 1890’erne, og at så godt som alle havde glemt, at den overhovedet eksisterede.