3 dage tilbage: Prøv Politiken resten af året for 142 kr.

Selv om det var rapperne, der stak af med streamingpengene, var det rockpladerne, der var de bedste. Politikens musikanmeldere lukker årtiet ned i dansk musik og er klar til at gøre boet op.

10'ernes bedste danske album: Mens folk fablede om stress-epidemi og klimaangst, åbnede syrerockerne for den magiske tepotte og viste vejen til en bedre verden

Bandet Spids Nøgenhat med Uffe Lorenzen i spidsen kom med fred og ønsket om en federe verden.  Foto: Daniel Hjorth
Bandet Spids Nøgenhat med Uffe Lorenzen i spidsen kom med fred og ønsket om en federe verden. Foto: Daniel Hjorth

10. Kira Skov: ’The Echo of You’ (2018)

Det var rugende lavmælt og dybt personligt, da Kira Skov lod sorgen over tabet af sin mand, musikeren Nicolai Munch-Hansen, sive ned i sin sangskrivning på ’The Echo of You’. Med Leonard Cohens slentrende sangskrivning som musikalsk ledestjerne i tragediens landskaber skabte Skov en smuk sangcyklus af den kærlighed, der hænger tilbage i tomrummet, når den, man elsker, er gået bort. SL

9. Søren Huss: ’Midtlivsvisen’ (2017)

Livet er ikke det værste, man har, nynnede Søren Huss i ånden og tonen fra Povl Dissing på ’Midtlivsvisen’. Mellem de hvide og de sorte tangenter fandt han melankolsk livsglæde over det almindelige livs stabel af smurte madpakker og uvaskede tallerkener, så det føltes som brusende storhed. SL

142 kr. for resten af året

Politiken fylder 142 år, og derfor kan du læse og lytte med resten af året for kun 142 kr. Er der en bedre måde at fejre os selv på? Nej, det synes vi heller ikke.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 48095752
PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her