Der er en særlig stemning i London 31. januar, som er den sidste dag, inden Brexit træder i kraft, og dagen, inden jeg skal opleve fænomenet Madonna og en af hendes angiveligt intime ’Madame X’-koncerter for kun 2.000 publikummer.
Jeg er hele tiden ved at blive kørt ned, fordi jeg glemmer, at England er omvendtland. Tingene vender på hovedet. Verdenssamfundet er til stede her, det hele smelter sammen, præcis som i Madonnas musik. Jeg bor på et hotel ved Chinatown i Soho, hvor mennesker fra forskellige asiatiske lande går rundt med de gængse bakteriebeskyttelsesmasker. En pige med en maske går forbi mig og siger til alle, der stirrer: »Det er bare en maske, det har ikke noget med virussen at gøre«. Måske er panikken over den dødelige virus en virus i sig selv – en virus, der maler sig fast på ansigterne. Der er i hvert fald paranoiastemning på grund af coronavirus. To mennesker i England er ramt, butikkerne melder om udsolgte masker, 11 skal i karantæne i 14 dage.
