Det er ikke meget, han fylder på den enorme festivalscene. Mads Langer står alene med sin elektriske guitar og misser med øjnene i det skarpe sollys. På den gigantiske bagskærm kan vi se ham smile lidt forsigtigt, da han siger:
»Hvis det her havde været en almindelig koncert, havde jeg med den her underlige stilhed nok tænkt: Der er virkelig noget galt! Det er der forhåbentlig ikke ...«.