Hun siger det faktisk selv, Fiona Apple – og det endda i albummets allerførste linjer.
»I’ve waited many years / every print I left upon the track / has led me here«. Og den amerikanske singer-songwriter med det hårdtprøvede klaver, den muskuløse stemme og de mange følelser har været på vej herhen længe. Til den foreløbige kunstneriske kulmination på en i forvejen bemærkelsesværdig karriere, der spænder over små 25 år.




























