Hvis du har hørt verdens mest sælgende jazzalbum overhovedet, Miles Davis-klassikeren ’Kind of Blue’, så har du hørt trommeslageren Jimmy Cobb.
Det var ham, der spillede trommer på de legendariske indspilninger, der førte til udgivelsen af det iørefaldende, stadigvæk uhyre populære modaljazzalbum, og det er nok indspilningen af det album fra 1959, Jimmy Cobb vil blive husket allermest for.




























